Gående samtaler i naturen

Reflekterende samtaler i bevægelse – med plads til ro og nærvær

Personlig Coaching

Samtaler, stressrådgivning og terapi på gåtur i naturen – Også som online “gåtur”

Gående samtaler i naturen

I et lokale begrænses samtalen af at vi især kommunikerer fra ”hjerne til hjerne”. Kroppen er statisk uden bevægelse, ligesom de 4 vægge og den ofte energikrævende øjenkontakt. På en gåtur sker noget andet…
På gåturen bevæger vi os og i bevægelsen kommer kroppen med i vores bevidsthed, åndedrættet kommer ned i maven og omgivelserne præsenterer sanselige oplevelser. Alt det giver os adgang til en mere nuanceret samtale, ikke mindst fordi kroppen husker og erindringer fremtoner under bevægelse. Samtidigt beholder vi ”vores eget indre rum” idet øjenkontakten ikke fastholder os.
Naturen får vores nervesystem til at slappe af dybt inde og naturen præsenterer os for billeder som sætter visuelle udtryk på det vi går med indeni: gruppen af træer der står tæt sammen som en lille famille og lidt væk står det ensomme egetræ. Et billede der peger på ensomheden i os selv og længslen efter fællesskabet. Eller den menneskeskabte lineære jernbaneskinne ved siden af moder jords bugtede å med al dens diversitet og umiddelbarhed. Jernbanen viser hjernens kolde effektivitet og åen den ukontrollerede varme frihed vi længes efter.
Gåturen er ikke rammen for terapien, gåturen er, med alle sine elementer, i sig selv terapien.
Gåturen bliver et samspil imellem mennesket og naturen og et samspil imellem to mennesker der, hvor vi ikke medbringer forudbestemte programmer og metoder, men vi løsningerne opstår af ”det som er” på gåturen. Det vi aflæser og det vi taler om bliver i sig selv til løsningerne idet det vi aflæser i sig selv bærer udviklingens natur i sig!

HVORDAN FORGÅR DET ?

Min metode er enkel og afslappet:
Vi går en tur og kommer ned i tempo. Nuet folder sig ud, og stressen begynder at slippe sit tag. Vi trækker vejret, og tankerne kommer på plads.
Du fortæller, hvad der har bragt dig hertil. Jeg lytter dybt og stiller spørgsmål der åbner for det, du måske ikke har sat ord på før. Naturen er ikke bare en baggrund; den hjælper dig ned i kroppen og giver din fortælling plads til at komme frem på en ny måde.
Herfra finder vi en vej, ikke en hurtig eller præfabrikeret løsning, men din vej. Den opstår i samtalen, i mødet mellem dine erfaringer og mine, i faglig viden, i intuitionen og i det skoven viser os undervejs.
Jeg kommer selv med en bred livserfaring: sergent i forsvaret, ultradistanceløber, kandidat i filosofi og idræt, 20 års meditationspraksis og forfatter til 3 bøger. Foredragsholder og underviser i 15 år, erfaring med både virksomheder og private. Far til 3 børn og gift i 15 år. Jeg ved, hvad det vil sige at leve et liv med dets gaver og udfordringer.

Hvad kan vi snakke om?

“Lær din indre rolige tilstand at kende”

Udgivelser