Svaret er også essensen af mental sundhed hos mennesker, og meditation spiller en vigtig rolle i tilgangen.

Nobelpristager Roger Penrose kalder det for “Artificial Cleverness” og kan ikke godtage at AI er intelligent. Han bruger sine studerende som eksempel “nogle af mine studerende forstår fysikken fordi de er intelligente og andre studerende er gode til at regne fysikken ud, men de forstår ikke fysikken”.

Der findes mange slags intelligens og den elev der ikke er intelligent på fysikkens område kan måske gå hjem efter undervisningen og bygge et hus fordi den person har håndværksmæssig intelligens.

Penroses holdning giver os ikke hele svaret på forskellen imellem et menneske og en AI, men det kan pege os i retningen af et muligt svar. Hvordan går man fra “cleverness” til “intelligens”? Der må være en “menneskefaktor” som gør det skridt muligt.

Jeg ved ikke hvor AI er på vej hen og hvad det kan udvikle sig til, men jeg ved at der er noget i os mennesker, som ikke kan reduceres til 1 og 0. Som ikke kan reduceres til fysiske Processer og kemi i hjernen.

De sidste 20 år hvor jeg har arbejdet med mental sundhed har jeg set det hver dag på mit arbejde. Bed et menneske om at lukke øjnene, følg åndedrættet og slap af ind i den tilstand der åbner sig. DER er svaret på hvad forskellen er.

Den oplevelse der opstår er “oplevelsen af den rolige tilstand” og den følelse der opstår, er “følelsen af ro”. Oplevelse og følelse skal mærkes indefra i mennesket og selvom selve oplevelsen har en hormonel base i kroppen, så kan selve oplevelsen, “det, det søles som” ikke opstå fra en kunstig skabt base.

Oplevelse og følelse, samt det at der er en “oplever” og en “Jeg” fornemmelse er det der gør at et menneske kan mærke, opleve og føle kærlighed og sorg. En slags indre åbent rum der, ligesom himlen uden skyer opleves på en bestemt måde.

Når det rum fyldes med en flod af tanker, et hektisk følelsesliv, ansvar, fremtidsplaner, historier om verden og meget mere, så mister vi mennesker forbindelsen til det rum, ligesom hvis himlen fyldes med skyer så kan vi ikke se den blå himmel.

Det er en tilstand der kan lede til stress og andet mistrivsel. Tilstanden sætter sig også i lænd og hormonsystem. På en måde er vi mennesker blevet ligesom AI når vi lever et sådan liv, adskilt fra det indre rum, som adskiller os fra AI.

Min erfaring er 100% at den rolige tilstand bor i os og at den er lige inde under overfladen i vores sind. Hos nogle er den blot lidt længere væk, men den er der. Derfor vil det være frugtbart at vi lærer os selv at kende både i skyer og himmel, fordi det er den viden der holder os mentalt sunde også i tider hvor vi ikke kan se den blå himmel for skyer.

Så hvorfor ikke bruge tid på at lære den blå himmel i os selv at kende, fordi hvis vi spørger AI til råds om hvad det vil sige, inderst inde, at være menneske, hvad er så svaret?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *